Behandlingsmetoder

Klassisk akupunktur


Akupunktur er en flere tusinde år gammel behandlingsmetode, der fortsat udvikles og praktiseres med forskellige teknikker. Det overordnede formål med behandlingen er at styrke kroppen til selv at reparere, hvad der er nødvendigt, og hvor det er nødvendigt. Metoden stammer fra Kina, og bygger på anvendelsen af tynde, sterile nåle, der stikkes ind i udvalgte, kortlagte akupunkturpunkter, for derved at være med til at genoprette kroppens balance og cirkulere energi til belastede områder. Effektiv til bl.a. søvn, fordøjelsesproblemer smerter, betændelsestilstande, stress mm.




Nada


NADA er en metode, der hjælper med at stabilisere organismen såvel fysisk som psykisk. NADA er ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet, bedre stress-håndtering. Herunder bl.a. vrede, søvnproblemer, rastløshed, angst, fokus, bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner. Metoden kan bruges til at lindre alle typer abstinenser.

NADA er de samme fem akupunkturpunkter i begge ører over 45 min. i rolige omgivelser.

Metoden rummer et meditativt element. Målet er, at klienten får kontakt til sig selv og egne ressourcer.


Myorefleksterapi


Myorefleksterapi er en manuel behandlingsform gennem hvilken man løsner de dybeste stagnationer i kroppen. Dette sker via dybdegående tryk på muskelbaner, -tilhæftninger og-udspring samt på akupunkturpunkter.

Myorefleksterapi er en reguleringsteknik, som bygger på en helhedsanskuelse: Kroppen husker alt. Når vi oplever traumer, chok, skader via sport osv., vil vores krop altid prøve at beskytte os. Det gør den bl. a.ved at lave muskelsammentrækninger. Disse sammentrækninger kan føre til dybe, massive spændinger, som forhindrer væv i og omkring muskler i at fungere optimalt. Der kommer ganske enkelt ikke nok ilt til området. Derfor er det vigtigt at løsne disse spændinger, så der igen kan komme energi til området og vævet kan fungere optimalt.


Tungediagnose


Tungen er et vigtigt redskab i kinesisk medicin og viser næsten altid patientens sande tilstand. Det er især nyttigt i komplekse, kroniske tilstande, der manifesterer sig med modstridende symptomer og tegn. Dens styrke afhænger af, at den næsten altid er pålidelig og objektiv.

Øreakupunktur


Auriculoterapi er fransk øreakupunktur. Det er baseret på mikrosystemets nerveforbindelser imellem krop og øre. Øret har et komplet billede af kroppen, som er grundlag for auriculoterapi og er en metode for diagnose og behandling.

Ved sygdom og ubalancer er de respektive punkter målbare ved punktsøgning og de er ømme. Metoden er opdaget og udviklet af læge, akupunktør og elektroingeniør Paul Nogier omkring 1950.

Med et Agiscop eller en trykpen søger man efter punkter, inden for den øreanatomiske zone, hvor problemområdet er. Der anvendes almindelige akupunkturnåle eller ASP (auricular semi permanente) nåle. De er ofte lavet af kirurgisk stål. Sidstnævnte bliver siddende fra nogle dage til uger. Deres virkning kan forstærkes med en lille magnet – det kan du selv gøre imellem behandlingerne.




Akupressur


Akupressur er en alternativ behandlingsmetode, hvor der lægges pres eller tryk på bestemte områder af kroppen. Det tryk man lægger, skal holdes indtil smerten eller spændingen letter og efterfølgende vil du tydeligt kunne mærke, at du har fået løsnet op for noget.

Akupressur kan udføres på hele kroppen som en slags massage, der med tryk og pres øger blodcirkulationen, stimulerer endorfindannelsen i kroppen, sætter gang i f.eks. fordøjelsen, løsner op for stivhed og får smerter til at lette.


Psykotraumatologi


Traumeregulering gennem farveterapi med lysbehandling på huden og via det limbiske område på det ydre øre.

Musklerne er det eneste væv i kroppen, som har evnen til at trække sig sammen og reagere på fare. Ved fare, trussel eller traume trækkes kroppen reflektorisk mod fostertilstand og derved beskyttes personens indre organer og hjernen. Musklerne kan stivne i denne tilstand og derved forblive i en kronisk beskyttelse. Således bærer musklerne en hukommelse, efter at personen har oplevet fare. Når musklerne tages ud af denne sammentrækning opløses oplevelsen af at være i fare.


Pulsdiagnose


Pulsdiagnose er et hjælperedskab til at bedømme patientens ubalance, således at der kan stilles en diagnose, og den rigtige behandling kan vælges.

På hvert håndled findes tre områder, der hver indeholder henholdsvis en overfladisk og en dybereliggende puls. Som trænet akupunktør kan man afgøre, om ubalancen befinder sig i de yderste, midterste eller inderste del af kroppen. Kvaliteten af pulsen kan også afsløre, om det er en akut tilstand eller en af mere kronisk karakter, samt hvilke organsystem(er), der er involveret.

Eksempler på sygdomme og symptomer

der kan behandles med akupunktur



    • Hovedpine og migræne
    • Søvnproblemer
    • Stress
    • Natlig vandladning
    • For højt blodtryk
    • Depression
    • Spiseforstyrrelse
    • Gigt
    • Fri for myggestik
    • Tennisalbue
    • Hælspore
    • Frossen skulder
    • Mave- tarmlidelser
    • Bihulebetændelse
    • Trykken for brystet
    • Hjertebanken
    • Kæbespændinger
    • Angst
    • Hormonelle forstyrrelser
    • Menstruationssmerter og forstyrrelser
    • Rygsmerter
    • Blærebetændelse
    • Kolde hænder og fødder
    • Svimmelhed
    • Løber- og slatterknæ
    • Piskesmæld
    • Infertilitet
    unsplash